Operationer

Hver dag bliver flere millioner af mennesker opereret verden over. De fleste af disse bliver foretaget på baggrund af en sygdom eller for at forbedre dele af kroppen. En stort antal operationer bliver dog også foretaget af helt andre grunde.

Nemlig på den baggrund at folk ønsker at ændre noget ved deres udseende. Ikke fordi at de har skavanker eller ufungerende kropsdele men af den simple grund at de ikke er tilfredse med dele af deres krop og derfor ønsker dem ændret.

Denne form for operationer kaldes skønhedsoperationer og bliver foretaget mere og mere hyppigt verden over. Det er en kedelig udvikling som, blandt andet, er skabt af medierne som har stor fokus på diverse skønhedsidealer samt smukke og unge mennesker.

Dette fænomen gælder både i diverse tv udsendelser hvor vi følger unge, smukke og succesfulde mennesker og i kataloger hvor vi konstant bliver bombarderet af reklamer med kendte mennesker og perfekte modeller.

Virkeligheden er dog ikke altid som tv udsendelser og reklamer prøver at fremstille den. Dette kan dog være svært for unge mennesker at se og de får derfor en helt forkert opfattelse af hvordan man skal se ud og forstår ikke at reklamerne har været igennem utallige redigeringsprogrammer.

Netop af denne grund er skønhedsoperationer blevet mere og mere populære i blandt både mænd og kvinder. Det er især brystforstørrende operationer også forkortet BFO, som er populære i blandt de unge. Det er derfor slet ikke unormalt i dag at kende flere piger som har fået foretaget en brystforstørrelse.